Hornfisk - grej og tips

Her finder du grejet til det sjove og actionfyldte fiskeri efter de lynhurtige hornfisk 🎣

Find det bedste grej til hornfiskeri og gør dig klar til spændende fiskeri langs kysten. Her finder du udstyr, blink, flåd og andet grej til effektivt fiskeri efter hornfisk.

✅ Nederst på siden finder du tips og tricks til fangst af hornfisk, valg af agn, hornfiskeblink og gode råd til fiskeri efter hornfisk fra kysten.

Shimano Nasci FC


FC er det nyeste skud på stammen i den populære Shimano Nasci serie. Her får du meget fiskehjul for pengene. 

Pris fra 899,95 DKK

Vis produkt

Westin W2 spin


Dejlige allround spinnestænger til både kyst, sø og å. Westin kvalitet til en stærk pris

Pris fra 699,95 DKK

Vis produkt

Hornfiske guide – Sådan fanger du hornfisk

Hornfisk sæson

I slutningen af april bliver de danske farvande invaderet af blanke næbdyr, som kommer ind til kysterne for at gyde. Hornfisken er måske den fiskeart, der er lettest at overliste for lystfiskere – og dermed perfekt til en familiefisketur. Men hvordan gør man? Vi har lavet en gennemgang af de bedste metoder til at få den lille sværdfisk på land og på panden.

Hvornår

Fra april til september – maj og juni er højsæson.
Hornfisken elsker solskin og let vind, så godt vejr = hornfiskevejr 😀

Hornfisk grej

Hornfisk kan fanges på helt almindeligt spinnegrej og gerne på relativt let grej. Det gør det klart sjovere at overliste hornfisken og mærke hver bevægelse, den laver helt ned i håndtaget på fiskestangen. En stang på 8-10 fod med en kastevægt på op til ca. 25-30 gram er passende.

Dertil et passende hjul i str. 2500-3000 med 0,12-0,16 fletline. Fletlinen strækker sig ikke som nylonline og giver derfor bedre føling med dit agn, samtidig med at du kan kaste meget længere med en tynd, men stærk fletline.

Det kan være en god idé at sætte et forfang i spidsen af fletlinen. Hornfisken har skarpe tænder, og for at undgå at få linen bidt over er en 0,25-0,30 mm fluorocarbon line passende.

Vi  anbefaler at bruge en svirvel til at forbinde din fletline og forfanget. Et forfang på 30-40 cm passer fint.

🔗Bestil Fluorocarbon forfangsline her

En svirvel i str. 10 er passende. 🔗Bestil svirvler her

Fletline i str. 0,12-0,16mm er perfekt. 🔗Bestil fletline her

Hornfisk fiskesæt

Eller vælg et komplet hornfiskesæt til en skarp pris med stang, hjul og påspolet line.

🔗Bestil hornfiskesæt her Daiwa Hornfiske Sæt 9 fod
 

Hornfisk agn

Der er flere måder at fange hornfisk på. To af de mest populære metoder er med blink eller med sildestykker.

Hornfisk blink

Lange, slanke blink på 10-20 gram fisket i høj hastighed er en klassiker. Du kan med fordel udskifte trekrogen på blinket med en silkekrog. Og bare giv den gas, når du spinner ind.

Hurtig indspinning trigger ofte hornfisken til hug, og den er en lynhurtig svømmer, der med lethed indhenter blinket, uanset hvor hurtigt du spinner ind 😀

Hvis hornfiskene støder til blinket, men ikke tager det, kan man prøve et spinstop: Lav et spinstop og tæl til tre. Når man begynder indspinningen igen, tager hornfisken ofte blinket.

Silkekrogen

En kvast af fine “silke”-tråde i en fristende farve. Man hænger den efter blinket i stedet for en krog, og når hornfisken hugger, bliver de små skarpe tænder viklet ind i trådene, så den hænger fast. Det er yderst effektivt, og du får mange flere hornfisk på land, når du bruger en silketråd eller silkekrog, som de også kaldes. Silketråden kan godt hænge rigtig godt fast, så tag nogle stykker med, hvis den skulle blive ødelagt.

En stor fordel ved silkekrogen er, at den er ufarlig for børn 😀

Prøv dem selv 🔗Bestil Silkekrogen her

Alternativt kan du også få hornfiske blink hvor silkekrogene allerede er monteret🔗Bestil hornfiskeblink incl. silkekrog her

Du kan også sætte en mindre krog på blinket, gerne str. 12-14, efterhængt i en stump line, så krogen hænger ca. 5-7 cm efter blinket. På den måde kan hornfiskene bedre få fat med deres lille mund, og du mister ikke så mange fisk.

🔗Bestil små trekroge her 

 

Sildefilet

En anden effektiv metode til de slanke fisk er fiskeri med sildefilet-strimler. Fileterne skæres i smalle, tilspidsede stykker, som monteres på en lille trekrog (str. 10-14) efter et bombardaflåd. Man kan med fordel bruge en 10-fods stang, som gør kast med sildemontagen meget nemmere.

Når man kaster agnen ud, kan man vælge at lade den ligge og vente på hornfisken, eller man kan fiske den aktivt ved langsomt at spinne flåd og sildestrimmel ind. Du vil sandsynligvis fange flest hornfisk ved aktivt fiskeri, men begge dele virker.

🔗Se bombardaflåd her 

 

Waders

Hvis du fisker fra den åbne kyst, er det ofte en stor fordel at kunne vade ud, så du bedre kan kaste ud til hornfiskene.

🔥Neoprenwaders isolerer godt, når vandet er køligt.

🔥Åndbare waders er at foretrække på en varm sommerdag – specielt hvis du går et længere stræk for at komme frem til fiskepladsen.

🔗Se alle waders her: Waders og vadestøvler til alle typer lystfiskeri

Hvor kan man fange hornfisk?

Hornfisken træffes overalt langs vores kyster fra slutningen af april til starten af september.

Højsæsonen er maj-juni, og herefter spredes fiskene mere, men bliver i de danske farvande frem til begyndelsen af september.

Lokale Horsens Fjord-hotspots er bl.a.:

  • Alrø Dæmningen
  • “Molen” ved Boller
  • Batterierne ved Snaptun
  • Stensætningerne ved Pøt

Legendariske hotspots i det øvrige land omfatter bl.a.:

  • Aggersund, Nordjylland
  • Fornæs, Djursland
  • Sletterhage, Helgenæs (Mols)
  • Molen ved DSB's Kursusejendom, Nyborg
  • Kronborg, Helsingør
  • m.m.

🎣 Knæk og bræk derude – Team Sportshuset